
Svært at tale om på Riget
Svært at tale om på Riget handler om de ting, vi skal blive bedre til at tale om i vores arbejdsliv. Episoderne tager udgangspunkt i virkelige historier fra hospitalet, og i podcast-studiet diskuterer ledere og medarbejdere, hvorfor det er svært at tale om, hvilke konsekvenser vores tavshed kan have, og hvordan vi kan gøre det lettere at tale om det svære på arbejdet. Udgangspunktet er begrebet psykologisk tryghed, som især handler om at skabe en kultur, hvor man kan tale om det svære ting. Så det gør vi. Redaktør: Morten W. Andersen, vært: Søren Svith
Svært at tale om på Riget
Ulighed i sundhed: Under radaren
Nogle af de patienter, der bliver indlagt på Rigshospitalet har sværere ved at begå sig blandt de hvide kitler end andre. Og nogle af dem er ikke så lette at få øje på for personalet. De har ikke nogen tydelig tegn på sårbarhed, men er måske enlige uden pårørende eller netværk og er ikke vant til at insistere på at blive taget alvorligt.
Hvordan kan afdelingerne og de enkelte medarbejder blive bedre til at have øje for disse patienter og sikre, at de får lige så god behandling, som dem som har bedre forudsætninger for at begå sig i sundhedsvæsnet? Det taler vi om i denne episoder af Svært at tale om på Riget.
Medvirkende: I studiet er chefjordemoder Trine Lind og chefsygeplejerske Janne Jakobsgaard. Øvrige medvirkende: Overlæge Ylian Liem og psykolog Anne-Mette Mohr.
Tilrettelæggelse Katrina Pitt Winter og Søren Svith. Redaktør: Morten W. Andersen.